PBC – BLYSANERING

Det er det, der er indeni, som tæller. Indeklimaet kan møde forhindringer som skimmelsvamp, PCB og asbest – forhindringer, som vi kan hjælpe dig igennem.

 

PCB / BLYSANERING

Bly og PCB er farlige miljøgifte, der kan være at finde i bygninger og på grunde. Bly er både miljø- og sundhedsskadeligt – det er udbredt i danske bygninger, og derfor er håndtering af blyholdig bygningsmaling et hyppigt problem ved nedrivning og renovering. Da bly ikke kun er skadeligt for miljøet, men også for både mennesker og dyr, er det vigtigt at få behandlet.

PCB – polyklorerede bifenyler – blev anvendt i byggeri i Danmark i 1950’erne, 60’erne og 70’erne, da stofferne har en høj isolationsevne og brandhæmmende egenskaber. Stofferne blev især brugt i fugemasser, maling, gulvmateriale, beton og tæpper. Bor du i en bygning fra de årgange, er det en god idé at få tjekket for både PCB og bly, da kombinationen udgør et stort problem for omgivelserne, når bygningen enten bliver revet ned eller renoveret. Stofferne spredes gennem støv i luften, og indtagelsen kan være meget sundhedsfarlig – det er dokumenteret, at PCB kan resultere i kræft, svækkelse af immunforsvaret og udviklingen hos børn.

Hvis du skal renovere eller rive dit hus ned, er det lovpligtigt at få tjekket for PCB. Du må ikke selv udføre en sanering af PCB-materialer, da dette er farligt arbejde. Det kræver professionel assistance, der har styr på håndteringen af PCB. Saneringen kan tage tid, da det blandt andet skal anmeldes til kommunen senest to uger før, og derfor er det vigtigt med en god planlægning. Det er desuden god pli at informere dine naboer og omgivelser inden, da der vil rende folk rundt pakket ind i beskyttelsesudstyr, hvilket kan virke skræmmende.

Du kan selv tjekke for PCB i dit hus ved at tjekke bygningens alder – er huset fra før 1950 eller efter 1977, er der højst sandsynligt ingen fare. Er det derimod enten bygget eller renoveret i den tidsperiode, er der en risiko. Udover datering kan det være svært selv at bedømme PCB-mængden, og det kræver derfor professionel assistance.

Hos D.A.S Team kan vi heldigvis hjælpe dig, hvis du er endt i den uheldige situation. Vores uddannede eksperter har styr på miljøsanering inden for de specielle regler, der gælder PCB- og blysanering. Vi står klar, hvis du skal nedrive en bygning eller renovere et hus, der kan være inficeret.

SKIMMENSANERING

D.A.S Team tilbyder skimmelsanering, hvor vi anvender de allernyeste saneringsmetoder. Metoderne er af nyeste teknologi og samtidig miljørigtige, så skimmelsvampen behandles effektivt og fjernes hurtigt.

ASBEST

Asbest bruges heldigvis ikke længere i byggematerialer, men det kan stadig findes i boliger med ældre materialer. Asbest er en gruppe mineraler, der nedbrydes til små, luftbårne fibre. Indåndes større mængder af asbeststøv, kan det være skadeligt for lungerne.

BILLEDER FRA OPGAVER

VIDEO OM D.A.S TEAM

KONTAKT OS

HURTIG SERVICE? RING NU: +45 50 35 03 59

Skriv til os

Lad os høre fra dig, hvis vi kan hjælpe dig med noget..:-)

Skift tekst